:33:04
- Hvordan havner uret indeni krokodillen?
- Han sluger det.
:33:08
Naturligvis.
:33:15
- Hvordan var den?
- Godt lavet.
:33:20
Første gang jeg tager drengene med til
en kamp, taber vi så ydmygende.
:33:27
- Du tilbringer meget tid sammen med dem.
- Alt hvad jeg kan komme til.
:33:32
Jeg er glad på dine vegne.
Mrs Davies virker også glad.
:33:38
Du bør dog vide, at folk snakker.
:33:42
Jeg ville ikke nævne det,
hvis jeg mente, det var ubetydeligt.
:33:46
Jeg er ikke overrasket.
Hvad siger de?
:33:52
At du omgås mere med mrs Davies
end med din egen kone. Hun er enke...
:33:58
Vi er venner. Det er alt.
:34:03
Der snakkes også om, hvordan du
omgås drengene, og hvorfor.
:34:10
Det er jo vanvittigt.
:34:13
Hvordan kan de tro sådan noget?
De er jo blot uskyldige børn.
:34:20
Finder man en smule glæde, er der
altid nogen, som vil ødelægge det.
:34:26
Tak, men jeg tror ikke, der er mange,
der lytter til den slags vrøvl.
:34:31
Hvorfor er der så ikke nogen,
der sidder sammen med dem?
:34:35
Se sandheden i øjnene.
Folk holder øje med dig.
:34:39
De leder efter muligheder
for at ødelægge dig.
:34:47
Har din kone intet mod, at vi
låner huset hele sommeren.
:34:51
- Hun bruger det aldrig.
- Det er skønt at komme væk.
:34:54
- Du kommer vel og besøger os.
- Naturligvis.
:34:58
- Må jeg køre, onkel Jim?
- Nej.