:33:01
så kom i jo heldigvis ikke tilskade.
:33:03
hvad?
:33:06
hvor skal du hen, Sandfé!
:33:07
Du skapade dubbletterna och
ødelage huset med flid.
:33:10
Hør her, det var ikke mig. Sådan er reglerne.
:33:12
Man ønsker noget og så går det galt.
:33:14
Og så lære man sig noget af det, forstået?
:33:18
Det er uhyggeligt. Jeg lærte mig ingen ting.
:33:22
Naturligtvis bliver alt normalt
når solen går ned.
:33:25
hvorfor "naturligtvis"?
:33:26
For at ønskerne gæller
bare mens det er lyst.
:33:29
Så det var derfor at vores dobbeltgænger
forsvandt.
:33:31
- hvorfor sage du ikke det?
- i spurgte ikke.
:33:34
- Kan du lave det som er gået istykker?
- Ja selfølglig.
:33:37
- Men alt går istykker igen ved solnedgang.
- Typiskt.
:33:40
Det finnes en point.
:33:41
Så lærdommen af det her
er... Hej der.
:33:44
hvad syntes du?
:33:45
Jaaa... veldig godt. Jeg kan lide, ææh...
:33:49
...lyset og skyggerne, vældig effektivt.
:33:51
Motivet er et hesligt monster, selvfølglig.
:33:54
Når solen her smælter,
bliver monstret forskrækket.
:33:58
Hans hår står lige op og...
:34:00
Åh, det er jo mig.
:34:02
Jeg ved det. Vi ønsker penge.
Så vi kan betale for alle skaderne.
:34:06
Men ikke for meget,
bare lige nok til at erstatte skaderne.
:34:09
- Jeg syntes at vi skal ønske os guld.
- Ja!
:34:11
- Jeg ønsker at vi havde spandevis med guld.
- Robert!
:34:14
Så, spande med guld.
:34:19
398... 399...
:34:22
400...
:34:25
999...
:34:27
1,000.
:34:31
parat eller ikke, her kommer jeg!
:34:36
- Vi skulle jo tage det roligt.
- æhh, stille
:34:41
- skynd dig.
- Den sidder fast.
:34:42
- Tryk hårdere, Cyril.
:34:45
- Tryk!
- Tryk.
:34:50
spande med guld!
:34:54
Hallo?
:34:57
Det er Horace.
:34:59
Ånej, han må ikke se guldet.