:32:03
Jeg tror nu ikke, at det er derfor.
:32:05
For jeg føler mig hverken
stresset eller bekymret.
:32:09
Det skyldes al den litium, han gav dig.
At du kan høre mig nu er forbløffende.
:32:14
Andrew, for det første bør du finde
en psykiater, der ikke også er din far.
:32:20
Det burde være sket for lang tid siden.
:32:23
Han kan bedre rådgive dig.
:32:25
Og for det andet. Jeg kan ikke sige, -
:32:28
- om du skal fortsætte med medicinen.
Jeg kender ikke dit tilfælde.
:32:31
Men min mening,
når du nu alligevel betaler for den, -
:32:35
- er at medicinen måske hjælper dig,
men hvis du ikke er i terapi -
:32:40
- vil det, der foregår i hjernen på dig,
før eller siden dukke op til overfladen.
:32:46
- Klarer du det?
- Ja.
:32:48
Ja, du klarer det. Du er i live.
:32:50
Kom med.
Så kigger jeg på dig.
:32:55
Du bliver nødt til at tage skoene af.
:33:30
Hvorfor var du så der?
:33:32
Opladning. Jeg er en robot.
:33:36
- Lyver du meget?
- Hvor meget er meget?
:33:39
Nok til at blive kaldt løgner.
:33:41
- Jeg bliver kaldt mange ting.
- Er "løgner" en af tingene?
:33:45
Det kunne jeg benægte, men hvordan
skulle du vide, at jeg ikke løj?
:33:47
Jeg kunne vælge at tro på dig.
:33:50
- Kan du det?
- Jeg kan forsøge.
:33:53
Hvem ejer motorcyklen?
:33:57
Det var min bedstefars.
:33:59
Det eneste han efterlod til nogen i
familien, og han efterlod den til mig.