:57:05
Det er helt fint, at du har været
Lones lille hundehvalp indtil nu.
:57:09
Bare ærgerligt,
at vinden er vendt, ikke?
:57:12
Du har lige sagt,
at der er plads til os alle sammen.
:57:16
For min skyld
kan du sgu da godt blive.
:57:21
Men alle jeres små mærkesager,
de ryger ad helvede til.
:57:26
Hvorfor ikke spare dig selv
for ydmygelsen og melde dig ud?
:57:31
Du kan ikke stå og true mig
på den måde der.
:57:42
Du sagde til Mette,
at Bruun var hjernedød.
:57:45
Jeg vidste ikke,
at hun ville gå videre med det.
:57:48
Og at her var ubehagelig stemning.
Hvordan det?
:57:51
Aksels kone ligger inde på sin stue
og kalder på Simon hele natten.
:57:55
Simon?
:57:58
Deres søn. Han har ikke været
og besøge dem endnu.
:58:02
Hvorfor ligger Aksel i respirator,
hvis han er erklæret hjernedød?
:58:06
- Hvad er det, der foregår?
- lkke noget.
:58:10
Hey.
:58:13
Jeg har tavshedspligt. Jeg må
slet ikke udtale mig om patienter.
:58:16
Tænk, hvis det var dig, og der kom
en og stillede personlige spørgsmål.
:58:21
Jeg er nødt til at løbe nu.
Det var hyggeligt at møde dig.
:58:31
(telefonen ringer)
:58:36
- Ja?
- Det er Ulla fra Dagbladet.
:58:38
- Vestgaard vil se dig på kontoret.
- Okay, jeg kommer nu.
:58:46
Kom indenfor, Torp.
:58:53
Du har eddermame dummet dig.
Siger den her mail dig noget?
:58:57
''Kære Lone Kjeldsen.
Jeg føler, det er min pligt ... ''