:31:02
"Jeg så tre elever fra Hellestad.
De plejede at gå tur på egnen."
:31:08
"Resten af dagen
arbejdede jeg sammen med far."
:31:12
"Da Elvira ikke kom hjem,
gik vi ud og ledte efter hende."
:31:17
"Ved søen gjorde far
en frygtelig opdagelse."
:31:21
"Elvira lå død i det høje græs.
Hendes tøj var revet i stykker."
:31:26
"Ved siden af hende
fandt vi et lommeur med navn."
:31:30
"Jeg fortalte far, hvad jeg havde
set tidligere. Han gik uden et ord."
:31:35
"Jeg så ham aldrig mere."
:31:38
"Politiet sagde,
at jeg havde stjålet uret."
:31:41
"Men de ville se
igennem fingre med det."
:31:51
Jeg er ikke helt med.
:31:54
Tre elever slog pigen ihjel, og så
gik hendes far herop for at få hævn.
:32:00
Det burde i så fald
være kommet frem for længst.
:32:03
Det var umuligt, at Hellestad-elever
skulle have voldtaget og myrdet.
:32:08
Og hvem ville tro
en 11 -årig bondesøn?
:32:12
Der er også noget andet.
:32:14
En af de myrdede elever
hed Weine. Ruben Weine.
:32:19
Måns, du ved.
Måns hedder Weine.
:32:24
Okay, det var altså en slægtning.
:32:28
De har gået her i flere generationer.
Måns' far er bestyrelsesformand.
:32:34
Så du vil fortælle, at en slægtning
til skolens bestyrelsesformand -
:32:39
- voldtog og kvalte
en 14-årig pige for 100 år siden?
:32:45
Og hvis han nu løj. Måske bør du lade
det forblive en spøgelseshistorie.
:32:52
Jamen, det er ingen spøgelseshistorie
længere. Nu ved vi, hvad der skete.
:32:58
Det hele står jo her.