:36:02
Det var et slag jeg tabte.
:36:05
Zeritterne havde besejret os
nord for Nordessa skoven.
:36:09
Din far var rasende.
:36:12
Under tilbagetoget, stødte vi på en
karavane af zerittiske kvinder og børn.
:36:18
Din far kunne ikke
klare hans nederlag.
:36:21
I hans raseri, gav han mig skylden.
:36:23
Han befalede mig til at dræbe kvinder og
børn, og da jeg nægtede, angreb han mig.
:36:31
Han skar alle mine strenge over
undtagen min hoved-streng og en arm.
:36:37
Derefter efterladte
han mig ved søen.
:36:40
Hvis jeg kom hjem,
måtte jeg få lov til at leve.
:36:43
Nederlaget ophidsede din far.
:36:46
Overvældet af ondskab og mørke, -
:36:49
- dræbte han dem alle.
:36:55
Men de er alle sammen
kvinder og børn.
:36:59
Det ville min far
aldrig have gjort.
:37:02
Men det gjorde han.
:37:06
Jeg måtte tage hvad
jeg kunne få bagefter.
:37:10
Under det lange felttog, -
:37:12
- havde hæren opbrugt alle
anstændige reservedele fra slaverne, -
:37:17
- og kun gamle, udslidte
var tilbage, Jhinna.
:37:23
Jeg måtte tage hvad jeg kunne få.
:37:39
Han er ikke ældre
end din søn, Erito.
:37:52
Dræbte min far virkelig dem alle?
:37:58
Hvad hvis denne hånd
kærtegnende dig i aften?