:57:01
Nej, nej! Jeg betaler jer
ekstra 75 store. Okay?
:57:04
Men så skal I også gøre det godt,
I skal virkelig prøve.
:57:06
Ellers bliver jeg vildt sur på jer!
:57:08
Kom så.
:57:10
- Jeg tager ikke huen på.
- Fint! Okay!
:57:13
- Missy!
- Hey, Drew.
:57:16
Fru Vangilder. Captain.
:57:17
Kom indenfor.
:57:19
Glædelig jul.
Skat. Glædelig jul.
:57:21
Velkommen til mit barndomshjem.
:57:23
Kom nu indenfor.
:57:24
- Hej.
- Goddag.
:57:25
Jeg er Drews far,
og dette er hans mor.
:57:28
- Christine.
- Mor.
:57:29
Letitia. Horace.
:57:30
Og han er vores søn.
Det er der ingen tvivl om.
:57:33
Det er helt sikkert.
:57:46
Jeg ville elske at se nogle billeder
af Drew som lille.
:57:50
Åhr, dem vil vi ikke kede alle med,
de gør mig flov.
:57:53
God ide.
Badebilleder som baby.
:57:56
- Tak, mor.
- Se ham lige.
:57:59
Drew, er du sikker på, det er dig?
:58:01
Ja, det er mig.
Jeg kan godt huske det.
:58:03
Det var i efteråret og fotografen...
:58:06
Nej, det tror jeg ikke.
Der er ikke nogen tissemand.
:58:09
- Niks.
- Nej.
:58:12
Jo. Den er der, men den er ikke...
:58:14
Man kan ikke se den, fordi den var så
lang, at mor var nødt til at gemme den...
:58:19
...når hun badede mig.
Ellers blev den sammenfiltret.
:58:21
- Du husker det, mor.
- Ja, ja.
:58:23
Fra det øjeblik han blev født, var den...
:58:25
- ...besynderlig lang.
- Nemlig, ja.
:58:28
Jeg åbner.
:58:30
Nej, nej, nej!
:58:31
Jeg åbner, søn.
Bliv du bare der.
:58:33
Tak, far.
:58:35
- Så er vi så her.
- Ja.
:58:37
Forstyrre vi jeres middagsplaner, eller...
:58:41
Nej, vi har ikke nogen planer.
:58:42
Vi kunne umuligt lade som om.
:58:44
Vi er lige kommet.
:58:46
Nå, okay.
Hvem var det, far?
:58:50
Doo-Dah.
:58:52
Doo-Dah.
Doo-Dah er min morfar.
:58:54
- Han fortæller os historier...
- Jeg vil møde ham.
:58:56
...om 1800 tallet.
Det ved jeg, du vil.
:58:58
Vi lader ham normalt ikke stå udenfor.