1:00:01
- Drew, hør her.
- Jeg sidder bare skidt i det lige nu.
1:00:04
- Drew, Drew, vent.
- Hvad? Ja?
1:00:07
Jeg kom tilbage,
fordi jeg ville sige undskyld til dig.
1:00:11
Ja, det i parken var en smule
prangende og ubehageligt...
1:00:14
...men det er dig.
1:00:16
Ikke at du er prangende og ubehagelig...
1:00:18
...det er bare at du gør tingene stort.
1:00:20
Ja, det gør jeg. Det gør jeg.
1:00:21
Og jeg er rørt.
1:00:24
- Tak. Betyder det...
- Selv tak.
1:00:38
Du ligner en, som er bange for noget.
1:00:42
- Tingene har udviklet sig lidt...
- Jeg har en gave til dig.
1:00:45
- Jeg er straks tilbage.
- Okay.
1:00:50
Nej! Hej!
1:00:52
Hej, skat.
1:00:53
Din mor sendte mig ud
efter en ostekugle.
1:00:56
- Hvad er det?
- Dette er en ostekugle.
1:01:00
Jeg os lege, at du ikke kommer
herud igen, før de har spist den hele.
1:01:04
Det her er hyggeligt.
Din familie er ikke, som jeg troede.
1:01:08
Jeg er glad for, du ville præsentere mig.
1:01:10
- Det har jeg hele tiden villet.
- Også mig.
1:01:12
- Mange tak.
- Okay. Fint.
1:01:14
Ja. Jeg ved det.
Jeg elsker dig. Okay.
1:01:16
- Det bliver fedt på Fiji.
- Det bliver fedt. Fiji-tid!
1:01:25
Handlede det om det?
Gør du det her for en pige?
1:01:28
Nej, nej, nej.
1:01:30
Bare...
1:01:34
- Må jeg åbne min gave nu?
- Ja.
1:01:39
Jeg troede, det var fordi,
du havde en slem barndom.
1:01:42
Undskyld. Du sagde,
du aldrig ville se mig igen...
1:01:45
...så jeg accepterede det.
1:01:47
Jeg havde slået op med hende, men
hun dukkede op og ville møde min familie.
1:01:51
Jeg kunne sige til dem,
at det var en lejet familie.
1:01:54
Jeg ved, du hader mig. Jeg hader mig.
Jeg hader mig selv.
1:01:57
Jeg ved, det her er afskyeligt,
men vil du ikke godt bare...