:19:02
Omkring brystet,
dine arme skal nok klare det.
:19:09
De er stærkere end Deres far.
:19:12
Du kendte ikke min far!
:19:13
Men jeg kender vreden som driver Dem.
:19:16
Raseriet blokerer Deres hukommelse...
:19:20
...og forgifter Deres tanker.
:19:23
Og med et slag ville De ønske Dem død,
da de man elsker er borte.
:19:27
Så De kunne slippe af med smerten.
:19:34
Jeg har ikke altid boet her i bjergene.
:19:38
Jeg havde engang en kone,
min store kærlighed.
:19:44
Hun blev taget fra mig,
:19:47
samtidig med min værdighed.
:19:50
Det skal bekæmpes,
uden nåde.
:19:54
Deres raseri giver Dem mange kræfter,
:19:57
men hvis De giver lov
kan det også ødelægge Dem.
:20:01
Det skete næsten for mig.
:20:03
Hvordan stoppede det?
Hævn...
:20:06
Det er ingen hjælp for mig.
:20:08
Hvorfor ikke, Bruce.
Hvorfor hjælper det ikke?
:20:16
Tager De tilbage til Princeton,
efter høringen?
:20:19
Eller kan jeg overtale Dem
til at blive en dag eller to.
:20:22
Jeg tror ikke jeg skal sove.
:20:24
Kan De ikke li' Deres seng?
Jo, jeg kan...,
:20:27
...det er bare ikke det samme mere.
:20:30
Jeg gør det store soveværelse klar.
:20:33
Nej, mit eget er fint.
:20:35
De bestemmer,
det er jo Deres hus.
:20:39
Nej Alfred,
det er min fars hus.
:20:40
Deres far er død nu.
Dette hus er et mausoleum,
:20:43
og løgnene bliver stører og
stører sten for sten.
:20:45
Dette hus har tilhørt
6 generationer af din familie.
:20:50
Hvad bekymre du dig for Alfred,
det er jo ikke din familie?
:20:53
Det betyder noget for mig,
fordi en god mand engang gjorde mig...
:20:57
ansvarlig for hvad der betød noget for ham.
I vores verden.