:22:11
Alfred har altid mælken øverst.
:22:14
Jeg kan se du nu er høj nok
til at selv kunne nå.
:22:21
Hvordan går det med din mor?
Hun savner det her hus.
:22:27
Det gør jeg også.
:22:30
Ja det er ikke længere
som det engang var.
:22:34
Nu er her kun Alfred.
:22:36
Og dig?
Jeg bliver her ikke.
:22:38
Du er her kun for høringen.
:22:43
Kan jeg på nogen måde
overbevise dig om ikke at tage af sted.
:22:48
Jeg er her kun for mine forældres skyld.
:22:54
Vi elskede hende alle sammen.
:22:56
Det som skete er utilgiveligt.
Hvorfor vil din chef så lade ham gå?
:23:00
Han delte celle med Carmine Falcone.
:23:04
Han har lært af det,
og vil vidne for at komme ud tidligere.
:23:08
Han slog mine forældre ihjel.
:23:12
Det kan jeg ikke tillade.
:23:14
Det må du også kunne forstå.
:23:18
Okay.
:23:21
Det er af desperation,
over ikke af have et job.
:23:25
Ikke af grådighed
men derimod af fortvivlelse.
:23:29
Han har afsonet 14år af sin straf,
og er samarbejdsvillig.
:23:33
Specielt i en helt bestemt sag,
derfor anbefaler jeg, at han løslades.
:23:45
Høje dommer, der går ikke én dag,
hvor jeg ikke ønsker jeg kunne gøre det om.
:23:53
Ja, jeg var desperat.
Som alle andre derude.