:14:01
- Jeg er snart tilbage.
- Jeg skal nok tage telefonen.
:14:04
Jeg vil altid være den,
der tog ham fra dem.
:14:06
De to grene af familien
har aldrig fundet hinanden...
:14:09
så du får nok ingen venner,
når du kommer.
:14:11
- Drew får ikke venner, mor.
- Jeg har venner.
:14:13
- Har du det blå jakkesæt?
- Ja, jeg har.
:14:16
Han elskede det tåbelige blå sæt.
:14:18
Gjorde jeg ham mon rigtig lykkelig.
:14:20
Jeg ringer fra Kentucky.
Jeg er der i morgen.
:14:22
- Vi har en plan!
- Vi har en plan...
:14:24
hold hovedet højt...
:14:25
og glem ikke, at du kommer
som den, der har mest succes...
:14:28
i denne familie.
Lad dem ikke prøve på noget.
:14:30
Jeg må ringe rundt.
:14:33
Jeg må rydde kontoret, jeg er enke!
:14:35
Vi skal nok klare det her.
Bare få far hjem. Hurtigt.
:14:39
Jeg ventede stadig på, det hele
skulle begynde, og nu er det forbi.
:14:46
Jeg skal nok få ham hjem.
:14:47
Vent lidt! Kom herhen.
:14:50
Hvad var det, far altid sagde?
:14:53
- Hvis det ikke var det her...
- Havde det været noget andet.
:14:57
Rejs så ned og gør ham stolt.
:14:59
Og du ringer og fortæller,
hvad der sker, ikke? Okay.
:15:05
Jeg ville rejse til Kentucky...
:15:07
iføre min far det blå jakkesæt
og føre ham hjem...
:15:10
og så sætte mig tilbage på den cykel.
:15:14
Intet ville standse planen.