:02:05
Uden udrustning og til fods tvinger
japanerne de 70.000 udsultede krigsfanger, -
:02:12
- til en 100 km lang march.
:02:16
De mænd, som kommer bagud,
bliver enten stukket ned eller skudt.
:02:20
15.000 omkommer i hvad der senere
bliver kendt som "Dødsmarchen i Bataan".
:02:28
De overlevende krigsfanger bliver
fordelt i forskellige lejre, -
:02:32
- ved Odonel, Cabanatuan og Palawan.
:02:37
De japanske vagters behandling
af fangerne er en skændsel.
:02:40
De behandles modbydeligt.
:02:42
Tusinder dør af sygdomme,
sult og misbrug.
:02:52
Men i 1944 ændres
krigens gang.
:02:57
Hver ny sejr bringer tropperne
nærmere Japan.
:03:02
Hvert nyt nederlag gør japanerne
mere og mere desperate.
:03:09
Fyldt af årelang propaganda er de
overbeviste om, at amerikanerne er nådeløse.
:03:16
Regeringen i Tokyo
fremmer denne frygt, -
:03:18
- og overbeviser folket om,
at de må forsvare landet med deres liv.
:03:25
Den 1. august 1944 udsender det
japanske krigsministerium et memorandum, -
:03:31
- angående den japanske hærs
politik vedrørende krigsfanger.
:03:36
Der står:
:03:38
"Det er vores mål ikke at tillade
en eneste at undslippe."
:03:43
"At tilintetgøre dem alle
og ikke efterlade spor."
:03:48
PALAWAN
LEJR FOR KRIGSFANGER