:18:03
I 1941 blev Manila betragtet
som Orientens perle.
:18:08
En international by hvor folk fra
hele verden boede og arbejdede.
:18:13
Det ændrede sig,
da japanerne tog over.
:18:17
De mente, at som et overvundet folk
skulle Filippinerne makke ret.
:18:22
De, som ikke adlød, blev fængslet,
tortureret eller henrettet.
:18:27
Det gjorde båndet mellem Filippinerne
og amerikanerne endnu stærkere.
:18:32
Modstandsbevægelsen voksede
i hele landet.
:18:35
I 1945 havde masser af ganske almindelige
mennesker meldt sig til undergrundshæren.
:18:40
Det føles som om, de har
holdt øje med mig i ugevis.
:18:45
Japanerne har før udspurgt vores folk.
Det behøver ikke at betyde noget.
:18:51
De ved, at amerikanerne er på vej, -
:18:54
- og de ved, at vi har beviser
på deres krigsforbrydelser.
:18:58
Don Antonio har ret. Det er ikke
som tidligere, Margaret.
:19:04
De kender til ting, som kun en
stikker kan have fortalt.
:19:08
Hvorfor lod de dig så gå?
:19:11
Det gør mig ondt, Carlos. Men hvis du
er bekymret, er du velkommen til at gå.
:19:16
Det vil jeg ikke bebrejde dig.
Jeg vil ikke bebrejde nogen af jer.
:19:24
Jeg stopper kun, hvis alle gør.
:19:28
Det ved du godt.
:19:29
Jeg kan ikke stoppe, så længe der
stadig er fanger i Cabanatuan.
:19:37
Margaret!
:19:39
- Jeg har set Daniel.
- Hvordan havde han det?
:19:44
Han så ikke rask ud.
Jeg tror, han har malaria igen.
:19:49
Jeg ved godt, at min far bad os vente.
Men så er det måske for sent for Daniel.
:19:56
Din far har ret. Det er for farligt.
Lyt ikke til mig.