:01:59
Hvor dejlig dramatisk.
:02:01
Den mest primitive og grusomme
opvisning af naturen ude,
:02:06
og vi elegante tre indenfor.
:02:10
Jeg håber, at en vred Jehova
:02:12
rettede de lynpile
direkte mod mit hoved.
:02:16
George Gordons ukuelige hoved,
Lord Byron, Englands største synder.
:02:21
Men jeg kan ikke
smigre mig selv i den grad.
:02:24
Måske er den torden
til ære for kære Shelley.
:02:27
Himlens bifald for Englands største digter.
:02:30
- Hvad med min Mary?
- Hun er en engel.
:02:33
Synes du?
:02:37
Kan I høre det?
:02:39
Kom, Mary. Kom og se på stormen.
:02:42
Du ved, jeg er bange for lynet.
:02:44
Shelley, kære, er du sød
at tænde stearinlysene for mig?
:02:48
Mary, kære.
:02:50
Forbavsende væsen.
:02:53
- Jeg, Lord Byron?
- Bange for torden og mørket.
:02:57
Og dog har du skrevet en fortælling,
der får blodet til at fryse til is.