:01:59
Hvor dejlig dramatisk.
:02:01
Den mest primitive og grusommeopvisning af naturen ude,
:02:06
og vi elegante tre indenfor.
:02:10
Jeg håber, at en vred Jehova
:02:12
rettede de lynpiledirekte mod mit hoved.
:02:16
George Gordons ukuelige hoved,Lord Byron, Englands største synder.
:02:21
Men jeg kan ikkesmigre mig selv i den grad.
:02:24
Måske er den tordentil ære for kære Shelley.
:02:27
Himlens bifald for Englands største digter.
:02:30
- Hvad med min Mary?- Hun er en engel.
:02:33
Synes du?
:02:37
Kan I høre det?
:02:39
Kom, Mary. Kom og se på stormen.
:02:42
Du ved, jeg er bange for lynet.
:02:44
Shelley, kære, er du sødat tænde stearinlysene for mig?
:02:48
Mary, kære.
:02:50
Forbavsende væsen.
:02:53
- Jeg, Lord Byron?- Bange for torden og mørket.
:02:57
Og dog har du skrevet en fortælling,der får blodet til at fryse til is.
prev.