:13:01
Forestil dig evnen til at skabe en mand.
:13:05
Og jeg gjorde det.
Jeg skabte en mand.
:13:08
Hvem ved? Med tiden kunne jeg
have trænet ham til at tjene mig.
:13:11
Have skabt en race. Endda
opdaget hemmeligheden til evigt liv.
:13:15
Henry, sig ikke det. Tænk det ikke.
Det er blasfemisk og ondt.
:13:20
Vi skal ikke vide den slags.
:13:22
Måske er det meningen,
jeg skal kende livets hemmelighed.
:13:26
Det er måske en del
af den guddommelige plan.
:13:28
Nej. Det er djævlen,
som tilskynder dig.
:13:32
Det er død, ikke liv, der ligger bag,
og som det ender med til sidst.
:13:35
Mens du lå og vred dig i vildelse,
kunne jeg ikke sove.
:13:41
Når du taler om din sindssyge lyst
:13:43
til at skabe levende mænd
fra de dødes støv,
:13:47
synes et underligt syn
at vise sig i værelset.
:13:50
En skikkelse, som ligner døden.
Hver gang er det tydeligere, nærmere.
:13:55
Det synes at række ud efter dig,
som ville det tage dig fra mig!
:13:59
Der er det.
Se.
:14:02
- Der.
- Jeg kan ikke se noget. Hvor?
:14:06
Der er ikke noget.
:14:08
Der!
Det kommer efter dig!
:14:10
Nærmere!
Henry!
:14:26
Albert! Gid pokker have den mand.
Han er der aldrig, når man behøver ham.
:14:30
Til hvad nytte er en lakaj?
:14:34
Okay.
:14:36
Vælt ikke slottet.
Vi er ikke døde endnu.
:14:50
- Der er ingen hjemme.
- Luk mig ind, min gode kvinde.
:14:53
Jeg ved, den unge
baron Frankenstein er hjemme.
:14:56
Han er syg. Han ligger i sengen,
hvor anstændige folk bør være.