:26:00
Vågn op.
:26:04
Du har mareridt igen.
:26:07
Åh, Rhett,
jeg frøs og var sulten og træt.
:26:13
Jeg løb gennem tågen,
og jeg kunne ikke finde det.
:26:17
- Hvad?
- Jeg ved det ikke.
:26:20
I drømmen ved jeg det aldrig.
Det er blevet væk i tågen.
:26:27
Tror du nogensinde jeg finder det,
så jeg kan føle mig tryg?
:26:33
Når du vænner dig til at føle dig tryg,
holder du op med at drømme det.
:26:39
Og jeg skal nok sørge for,
at du kan føle dig tryg.
:26:44
- Må jeg bede dig om noget, Rhett?
- Det ved du da.
:26:51
- Kan vi ikke rejse herfra?
- Kan du ikke lide New Orleans?
:26:55
Jo, men jeg vil gerne besøge "Tara" .
:27:00
- Kan vi tage dertil?
- Naturligvis, Scarlett.
:27:06
Vi rejser i morgen.
:27:10
Du har din styrke fra "Taras" jord.
Det er en del af dig.
:27:15
Hvor ville jeg dog ønske,
at "Tara" så ud som før krigen.
:27:20
Så brug de penge, der skal til
for at genskabe den smukke plantage.
:27:25
Tak, Rhett.
Vi bygger også huset i Atlanta, ikke?
:27:31
Ja, med mamorterrasser
og mosaikruder og det hele.
:27:37
Alle, der har behandlet mig skidt,
skal være grønne af misundelse.
:27:43
Hun bygger det hus for at vise sig,
og så tager hun vores tjenestefolk.
:27:50
Vi kan takke hende for,
at vi kan beholde "Tara" .
:27:57
Men hun er gift for tredje gang,
og jeg ender som pebermø.