:26:02
Så De kæmpede Dem vej
gennem vildnisset?
:26:08
Senator Paine, vi har ham.
Han er lige her, og han er ædru.
:26:12
Ja, jeg sender ham derover lige nu.
:26:16
Det er jeg virkelig ked af. Først da jeg
var kommet ret langt med bussen...
:26:21
- Sagde De bussen?
- Det var en af turistbusserne.
:26:28
Jeg er aldrig blevet kaldt
fraværende før.
:26:32
Men der var den lige pludselig.
Stirrede direkte på mig på stationen.
:26:38
- Der var hvad?
- Kuplen. Kuplen på parlamentsbygningen.
:26:42
Stor som livet selv.
Glinsende under den gamle sol.
:26:49
Jeg begyndte bare at gå hen mod den,
og der stod en bus udenfor, -
:26:53
- så steg jeg helt naturligt på.
:26:56
Den naturligste ting i verden.
:27:00
Aldrig har jeg været
så betaget i hele mit liv.
:27:03
Og det mindesmærke for Lincoln...
:27:06
Tak skal du ha'!
:27:09
Mr. Lincoln, der sidder han bare.
:27:13
Han ser lige på dig,
når du kommer op ad trappen.
:27:17
Han bare... sidder der, som om
han ventede på, at der kom én forbi.
:27:22
- Ikke nær så længe som jeg gjorde.
- Undskyld.
:27:26
Hvis De er klar, så går vi over
på hotellet, Paine venter på Dem.
:27:41
- Er det her mit kontor?
- Nej, De har Deres eget kontor.
:27:46
Mig eget kontor, der kan man bare se.
:27:49
Derinde?
:27:53
Lige inde bag den dør?