:31:01
- Men han elsker vores land.
- Ikke så meget, som han hader Athen.
:31:05
Han kan ikke glemme, at hans to sønner
blev dræbt i kamp af atheniensere.
:31:09
Døde børn glemmes ikke let.
:31:13
At huske er en ting. At blive
forbitret af had er noget andet.
:31:16
Han er farlig. Han kan påvirke rådet,
så jeg ender i en frygtelig position.
:31:21
Jeg må adlyde dem,
men kan ikke bryde mit løfte.
:31:25
Hvilket løfte?
:31:27
Jeg lovede Themistokles at forsvare
Thermopylæ med mine mænd.
:31:31
- Men det er så langt fra Sparta.
- For en græker er det ikke langt væk.
:31:37
Du er træt, min elskede.
:31:40
Du må hvile dig, før solen står op.
:31:44
Det er over midnat.
:31:50
Se, hvor mørk himlen er.
:31:57
Da du tog til Korinth,
tog jeg til Megistias, den gamle præst.
:32:02
Han ofrede et lam og læste i indvoldene.
:32:06
Han sagde, at der venter
os begge en lys fremtid.
:32:11
Han sagde, du vil blive
den spartanske konge, der huskes bedst.
:32:17
Og han sagde,
at i de kommende århundreder
:32:22
vil kvinder synge sange
om min kærlighed til dig.
:32:59
- Denne mand har en vigtig besked.
- Hvad nyt?