:02:04
Spartanerne er ikke almindelige.
De kan se i mørke som katte.
:02:09
Det er ikke noget svar.
Jeg er omgivet af uduelige fjolser.
:02:14
Frygt, panik, kaos.
:02:16
Hvordan kan det ske for den hær,
der skal erobre hele verden?
:02:20
Panikken begyndte blandt de
værnepligtige vilde.
:02:22
Når dagen er omme,
har vi genoprettet ordenen.
:02:26
Denne dag er allerede spildt.
Og spartanerne er stadig i passet.
:02:32
Ved middagstid i morgen
skal de være tilintetgjort.
:02:37
Ellers vil det koste jer alle livet.
:02:40
Lad mig være i fred.
:02:43
De dræber vores kvinder.
:03:17
- Du er spartaner igen.
- Leonidas lod mig være med i hæren.
:03:21
- Du må have gjort noget fantastisk.
- Kun, hvad enhver spartaner ville gøre.
:03:25
- Hvordan har du det nu?
- Min feber er forsvundet.
:03:28
Gamle Toris kogte urter til mig.
Hun er så venlig.
:03:32
Jeg kan se på dig igen.
Jeg skammer mig ikke længere.
:03:35
Jeg har aldrig skammet mig over dig.
Jeg vidste, du er en god soldat.
:03:41
- Men...
- Ja?
:03:43
Jeg har betragtet Samos og Toris.
De er gode, simple folk.
:03:48
De kender ikke til hæder og ære.
:03:51
Men Toris ved, at hver nat
vil hendes mand sove ved hendes side.
:03:55
De lever for sig selv.
De gør ingen fortræd.
:03:59
Er det en forbrydelse
at ville leve i fred?