1:07:27
- Du er spartaner igen.
- Leonidas lod mig være med i hæren.
1:07:31
- Du må have gjort noget fantastisk.
- Kun, hvad enhver spartaner ville gøre.
1:07:35
- Hvordan har du det nu?
- Min feber er forsvundet.
1:07:38
Gamle Toris kogte urter til mig.
Hun er så venlig.
1:07:42
Jeg kan se på dig igen.
Jeg skammer mig ikke længere.
1:07:45
Jeg har aldrig skammet mig over dig.
Jeg vidste, du er en god soldat.
1:07:50
- Men...
- Ja?
1:07:53
Jeg har betragtet Samos og Toris.
De er gode, simple folk.
1:07:58
De kender ikke til hæder og ære.
1:08:01
Men Toris ved, at hver nat
vil hendes mand sove ved hendes side.
1:08:04
De lever for sig selv.
De gør ingen fortræd.
1:08:08
Er det en forbrydelse
at ville leve i fred?
1:08:12
Nej. Men du bør ikke sige den slags.
1:08:16
- Du gav mig selv skjoldet.
- Det ved jeg.
1:08:20
Jeg ved, at for en spartaner
er livet en forberedelse på døden.
1:08:25
Men hvorfor skal vores kærlighed
trampes ned i snavs og blod?
1:08:30
Vi må være klar til at dø for vores land.
Men vi behøver ikke dø.
1:08:35
- Jeg vil leve og komme sejrrig til dig.
- Så du fjenderne?
1:08:41
I er kun 300.
1:08:43
Vi har mænd fra andre byer. Gode mænd.
1:08:45
Alle forventer, at spartanerne dør først.
1:08:48
- Hvorfor er spartanerhæren ikke ankommet?
- De kommer.
1:08:52
- Hvornår?
- Det ved jeg ikke, men de vil komme.
1:08:55
Vores folk vil ikke lade os i stikken.