:21:01
Du ved godt, hvad der er sket, ikke?
:21:03
Du har ombestemt dig.
Jeg kan se det på dit ansigt.
:21:07
Hvad så?
Har du aldrig prøvet det?
:21:10
Jo, men jeg har altid strittet imod.
:21:12
Det skete,
da du ammede ham på hospitalet.
:21:15
Jeg kunne se dit ansigt ændre sig.
Det blev helt mor-agtigt.
:21:18
- Det skammer jeg mig ikke over.
- Men du må tænke på ham.
:21:22
Du kan aldrig opfostre ham,
som en rig dame kunne.
:21:26
Nu må vi se.
Jeg begynder job igen næste uge.
:21:29
Hun kunne virkelig passe på ham.
Give ham pænt tøj på.
:21:35
Hvem siger, jeg ikke kan det?
:21:37
Se det pæne svøb-
:21:40
-og hans ting i skuffen.
:21:42
Du kan ikke lære ham at tale pænt,
ligesom den rige dame ville kunne.
:21:46
Jeg kan, hvis jeg prøver.
:21:47
lkke rigtig pænt. Han ville bare
sige "forpulet" og det, der er værre.
:21:52
- Det vil jeg ikke lade ham gøre.
- De er tørre.
:21:55
Hvem skal passe ham,
når du skal tilbage til cafeteriaet?
:21:58
Det skal jeg ikke. Jeg skal arbejde
på bryggeriet. Lønnen er bedre.
:22:02
Slæbe rundt på de forpulede ølkasser?
Hvornår kommer du til fornuft?
:22:06
Hvem skal passe ham,
når du er på bryggeriet?
:22:09
En dame, der hedder mrs Tippet.
:22:11
Hun har selv fire børn,
og hun passer ham-
:22:15
-fra mandag morgen
til fredag ved tetid.
:22:17
Så har jeg ham hele weekenden.
Det, tror jeg, er det bedste for ham.
:22:21
Og hvad med...
Hvad med mig?
:22:24
Tror du, jeg vil bruge weekenden
på at dukke under våde bleer?
:22:27
Du vil da ikke forlade os, Alfie?
Da ikke nu?
:22:30
Det må jeg tænke over.
:22:32
Jeg beder dig! Jeg vil aldrig
bede dig om noget, ikke det mindste.
:22:36
Men forlad os ikke nu.
Hvis du gør det...
:22:39
Tal ikke sådan. Jeg har ikke sagt,
jeg vil forlade dig.
:22:42
Jeg måtte sige det. Jeg tror ikke,
du gør det rigtige mod det barn.
:22:46
Men jeg vil passe på ham.
Jeg vil aldrig forsømme ham. Aldrig.
:22:51
Jeg siger bare sandheden,
som jeg ser den.
:22:54
Du forlader os da ikke, vel?
:22:56
- Lov mig det, Alfie. Lov det.
- Slip. Lad mit ærme være.