1:03:01
- men alligevel
er det altid det samme.
1:03:06
- Men du rejser.
- Mellem byer, der er ens.
1:03:10
Men du bor i New Orleans,
på Bourbon Street.
1:03:14
Det er din drøm, ikke min.
1:03:19
- Hvad er din drøm så?
- Jeg har ingen drøm.
1:03:26
Hvor frygteligt for dig.
1:03:31
Måske.
1:03:33
Fryser du?
1:03:36
Nej.
1:03:39
Nej, det... er ligesom snestormen.
1:03:45
Hvad?
1:03:46
Du ved, i glaskuglen.
1:03:51
- Er det ikke næsten? Jo, det er.
- Du forandrer dig aldrig.
1:03:58
Jeg vil ikke tænke på, at du rejser.
1:04:01
- Jamen, det gør jeg.
- Jeg lader, som om du bliver.
1:04:05
- Men, du...
- Sig nu jo!
1:04:07
Lad os lade, som om
at du ikke rejser, bare i nat.
1:04:16
BLINDG YDEN
1:04:20
- Tudemarie.
- Den var da sørgelig.
1:04:24
Sommetider, når jeg ser en sørgelig
film, vil jeg se slutningen igen.
1:04:29
Så håber jeg,
det slutter bedre anden gang.
1:04:32
Det nytter ikke.
Hun dør altid til sidst.
1:04:36
Ville det ikke være skønt,
hvis hun ikke gjorde?
1:04:39
Hvad, hvis du så den igen,
og slutningen var anderledes?
1:04:43
Hvis hans forældre godt kunne
lide hende, og hun ikke døde.
1:04:48
Ja, men så ville du være ked af det.
Du ville ikke kunne græde til slut.