:11:02
Jeg legede ikke bare indianer,
jeg levede som en indianer.
:11:15
Det eneste, der gik mig på, var:
:11:17
Jeg var lille af min alder.
Faktisk næsten en dværg.
:11:21
Pawneerne har stjålet syv
af vores ponyer. Der bliver krigsfest.
:11:25
Du må ikke komme med.
Du er for lille og svag, som en pige.
:11:33
Løb med dig, eller jeg sparker dig.
:11:39
lndianerne havde ikke hørt
om nævekamp, og det imponerede dem.
:11:44
Hvordan gjorde du det?
:11:48
Undskyld, Unge Bjørn. Det var ikke
min mening at gøre dig ondt.
:11:52
lfølge indiansk manér undskylder
man ikke for at slå en fjende -
:11:56
- medmindre, efter at have vundet
hans krop, man også ønsker sjælen.
:12:02
Jeg havde fået mit livs
første virkelige fjende.
:12:06
Der var engang et medlem
af Menneskeheden, -
:12:09
- og han var meget lille.
:12:12
Men han havde et navn: Lille Mand.
:12:15
- Har du hørt om ham?
- Nej, bedstefar.
:12:20
Han drog i krig mod pawnee-stammen.
:12:25
Men der var mange pawneer.
:12:28
En efter en
blev Menneskeheden udryddet.
:12:33
Lille Mand var meget modig.
:12:36
Pawneerne råbte til ham: "Hvis du
holder op med at slås, slipper du."
:12:42
Men Lille Mand svarede:
"Det er en god dag at dø."
:12:48
De skar hans hoved af, -
:12:51
- men han kæmpede videre uden hoved.
:12:54
Han red blandt pawneerne
som en hvirvelvind, -
:12:58
- og hans hoved blev sat på et spyd
og begyndte at råbe krigsråbet.