:15:03
Somme tider morede Roschmann sig...
:15:06
med at sparke til dem, der skulle dø,
mens de klumpede sig nøgne sammen...
:15:10
uden værdighed og håb.
:15:13
"Han kunne lide at se hundene spise af dem",
mens de stadig åndede.
:15:19
Vi havde set en sær lastbil...
:15:21
grålakeret, vente ved lejrens porte.
:15:24
Den havde fået malet falske vinduer på.
:15:26
Der var billeder af mennesker,
der lo og spiste.
:15:30
For arbejderne på markerne
uden for lejren...
:15:32
når lastbilen kørte forbi...
:15:34
må det have lignet en ferierejsefest...
:15:36
hvor der blev spist og drukket indenfor.
:15:39
Nogle musikere blandt fangerne
blev sat til at spille...
:15:42
for at højne festlighederne.
:16:17
Men vi fandt snart ud af,
at lastbilen havde et helt andet formål.
:16:23
Roschmann havde ladet den bygge om
til et gaskammer.
:16:26
Udstødningsrøret
var blevet ført tilbage ind i lastbilen...
:16:30
så alle indenfor blev kvalt af gasserne.
:16:35
Udtrykket i Esthers øjne
er blevet hos mig lige siden.
:16:41
Efter hendes død
døde min sjæl inden i mig.
:16:46
Men min krop og min forstand
forblev i live.
:16:49
Jeg var stålsat på at overleve...
:16:51
og en dag fortælle verden om,
hvad Roschmann gjorde ved vores folk her.
:16:56
Peter?