:26:02
Jeg vil finde ud af alt, jeg kan om ham.
:26:06
Måske endda, at han stadig lever.
:26:09
Noget.
:26:11
Roschmann lever stadig.
:26:15
- Hvordan ved De det?
- Salomon så ham.
:26:20
Ja, det læste jeg om. Det var i 1945.
:26:23
Det er tre uger siden. Her i Hamborg.
:26:28
Er De sikker?
:26:29
Han så ham komme ud fra operaen
med nogle venner.
:26:35
Hvorfor gik han ikke til politiet?
:26:37
Det gjorde han. Han anmeldte det.
:26:42
Men politiet sagde, han ikke havde beviser.
:26:46
Derfor tog han livet af sig.
:26:50
Ser du, han var kommet op imod Odessa.
:26:55
Odessa?
:26:57
Han skulle have været som jeg.
:26:59
Det eneste, jeg ønsker,
er at komme på en båd til Israel, det er alt.
:27:04
Odessa? Jeg ved ikke, hvad du taler om.
:27:08
Helt ærligt, Karl.
:27:10
Det er en hemmelig organisation af en art.
:27:12
Hvor meget har du hørt om den?
:27:14
Blot historier, hvisken, rygter.
:27:17
Lad det ligge, Peter, hører du.
:27:20
Hvor er dagbogen?
:27:21
- Den er et sikkert sted.
- Jeg vil have den tilbage.
:27:25
Hvad er der?
Fortryder du, at du gav mig den?
:27:27
Du fik den, fordi der måske var
en historie med et menneskelig aspekt...
:27:31
ikke en undersøgelse.
:27:33
Du gav mig dagbogen, fordi du var rørt,
og tænkte at jeg også blev rørt af den.
:27:37
- Det er jeg.
- Det er politiets ejendom.
:27:40
Du vil ikke, at jeg følger op på det,
eller går efter Eduard Roschmann?
:27:45
Monika, vi er optaget.
:27:46
Børnene ville bare
sige godnat til onkel Peter.
:27:49
- Så sig godnat. Men hurtigt.
- Godnat, Erik!
:27:52
Godnat, onkel Peter!
:27:54
- Godnat, onkel Peter.
- Godnat, lille Gretel.
:27:57
Så, i seng.
:27:58
Jeg kommer op og slukker lyset.