:47:00
Og noget skete...
:47:02
der bragte ham ud af tjenesten
på ret forunderlig vis.
:47:33
Jeg håber ikke, du bliver vred, Freddie...
:47:37
men jeg må fortælle noget,
du næppe bliver glad for.
:47:43
Lov først, at du ikke mister besindelsen.
:47:47
Vær ikke så dum, Jonathan!
Du er så mystisk.
:47:52
Hvad har du for?
:47:55
Jeg må desværre af sted igen.
:47:57
I omkring to uger.
:48:00
Åh, Gud. Er det dit alvor?
:48:03
Ja, desværre. Der er intet at gøre ved det.
:48:08
Hvorhen denne gang?
:48:10
Til Bremen med vigtige depecher
til prins Henry.
:48:15
Du lovede sidst,
at det aldrig ville ske mere.
:48:19
Ja, og jeg har også holdt
min del af aftalen, men...
:48:23
Pontersby insisterer på,
at jeg er den eneste...
:48:27
Her var den chance for at flygte,
han havde søgt efter.
:48:32
Der var kun kort vej gennem skoven
til det af prøjserne besatte område...
:48:38
hvor han med officersuniform og papirer...
:48:41
frit kunne passere...
:48:44
og få forspring for nyheden om,
at han var deserteret.
:48:52
Er du meget vred?
:48:55
Skam dig! Jeg kan jo aldrig
være vred på dig ret længe.