:12:02
Jeg hørte, hvad du sagde.
:12:04
Du kender intet til mit arbejde.
:12:06
Du mener, mine antagelser er forkerte.
:12:08
Hvordan du nogensinde har kunnet
undervise i noget er et mirakel.
:12:12
Tænk hvis virkeligheden var sådan her!
:12:15
SORGEN OG SKAMMEN
:12:18
Den 14. juni, 1940.
Den tyske hær indtager Paris.
:12:22
I hele Frankrig er folket
desperate efter nyheder.
:12:26
Fyrene i den franske
modstandsbevægelse var modige.
:12:30
Tænk at være tvunget til at skulle
lytte til Maurice Chevalier.
:12:33
Jeg spørger mig selv om, hvordan
jeg ville klare at blive tortureret.
:12:36
Hvis Gestapo inddragede dit
kontokort til Bloomingdales,
:12:40
ville du fortælle dem alt.
:12:42
Filmen giver mig skyldsfølelser.
:12:44
Ja, det er også meningen.
:12:47
Alvy...
:12:48
Hvad er der i vejen?
:12:51
Jeg ved det ikke.
:12:53
Det er ikke naturligt. Vi sover i
den samme seng. Det er lang tid siden.
:12:58
Det er bare fordi, jeg skal synge i
morgen aften, så jeg må hvile stemmen.
:13:03
Du har altid en undskyldning.
Du plejede at synes, jeg var sexet.
:13:06
I begyndelsen dyrkede vi altid sex.
:13:09
Vi er sikkert nævnt i Guinness Rekordbog.
:13:12
Alvy, det går over.
Det er bare et stadium. Det er alt.
:13:15
Du har været gift før.
Du ved, hvordan det kan være.
:13:18
Du var glad for Allison i begyndelsen.
:13:24
Du er på lige efter Chris Brown,
det vil sige om cirka 20 minutter.
:13:28
Undskyld. Hvornår skal jeg på?
:13:31
Hvem er du?
:13:33
Alvy Singer.
:13:35
Jeg er komiker.
:13:36
Åh, komiker. Ja.
:13:38
Åh, ja. Du er på som den næste.
:13:40
Hvad mener du med, som den næste?
:13:42
Du er på som den næste.
:13:44
Nej, umuligt. Han er jo komiker.
:13:46
Ja.
:13:47
- To komikere efter hinanden?
- Hvorfor ikke?
:13:50
Nej, jeg beklager. Jeg kan ikke
gå på efter en anden kommiker.
:13:54
Det er OK.
:13:55
Nej. De griner jo.
Så jeg vil... hellere være fri.
:13:58
Slap af. De vil elske dig.