1:31:07
Mr. Ruskin?
1:31:11
Mr. Ruskin?
1:31:15
Mrs. Ruskin?
1:31:17
Mit navn er Peter Fallow. Jeg kondolerer.
1:31:21
Det er venligt af Dem.
Kendte De min Arthur?
1:31:24
Jeg var faktisk meget tæt på ham,
da han døde.
1:31:28
Jeg har bebrejdet mig selv i én
guddommelighed, at jeg ikke var der.
1:31:34
Jeg forstår, at De er
Sherman McCoys elskerinde.
1:31:38
Og at det faktisk var Dem,
der kørte bilen, da uheldet skete.
1:31:43
- Det ville Sherman aldrig have sagt.
- Hvad skete der?
1:31:47
Hør her, mr. Nossepuster.
Jeg er her for at begrave min mand.
1:31:53
Gå med Dem. Forsvind. Forduft!
1:31:58
Ja,ja,ja ... Historien blev
bedre og bedre dag for dag.
1:32:03
Jeg kunne lugte det.
Og noget af det var endda sandt.
1:32:08
Jeg var på banen somjournalist igen.
1:32:12
RIGMANDSENKE
ER GÅDEFULD KVINDE
1:32:16
Hvad er du for en rendestensjournalist?
1:32:20
Du skriver historien uden
at bede mig eller pastoren om lov!
1:32:24
- Hvad bilder du dig ind?!
- Fald ned.
1:32:28
I må ikke råbe sådan.
1:32:32
McCoy kørte ikke bilen.
Jeg tror, jeg kan bevise det.
1:32:37
Og hvad så?! Dette er vores sag!
Hospitalet har skylden.
1:32:42
- Hospitalet?
- Ja!
1:32:45
En ung mand får hjernerystelse,
og de lapper hans håndled.
1:32:49
Det er det, vi vil
afkræve hospitalet erstatning for.
1:32:54
Det har vi hele tiden arbejdet hen imod.
1:32:57
Og du forvirrer begreberne.