:16:01
Måske tager jeg fejl...
:16:05
... men det er det,
der gør mig til en flink gud.
:16:07
- Nej, til en loppe på en elefantrøv.
- Jeg giver fanden i din pessimisme.
:16:13
Du bliver aldrig en god
manuskriptforfatter. Ved du hvorfor?
:16:17
Nej, John. Fortæl mig det.
:16:19
Fordi du lader dig styre
af 85 millioner popcornspisere.
:16:23
Man skal glemme,
at folk skal se filmen.
:16:26
Du sørger for, ingen ser den her.
:16:29
Måske.
Men der er to måder at leve på.
:16:33
Enten kan man krybe og skrive
deres lykkelige slutninger, -
:16:36
- lade sig fastansætte, aldrig flyve,
aldrig forlade Hollywood.
:16:42
Spare hver en cent
af dine skide penge.
:16:45
Og når du så er 50,
dør du af et hjerteslag, -
:16:48
- fordi din vildskab
har tæret dit hjertes muskler bort.
:16:52
Den anden er at lade
korthuset falde, som det vil.
:16:56
Nægt at skrive under og skæld ud
på ham, der kan myrde dig, -
:17:01
- og ros den lille fyr,
der hænger i den tråd, du holder.
:17:04
Måske burde du ikke være
i filmbranchen.
:17:07
Måske har du ret, knægt.
:17:10
Måske burde jeg have
satset på olieboringer -
:17:13
- eller stjålne diamanter
eller glædespiger til maharajaer.
:17:17
Måske, men ved du,
hvorfor du ikke gjorde det?
:17:19
Fordi der et sted inden
i dig er et lille glimt af håb.
:17:24
Håb. Gu er der ej.
:17:26
Jeg dør fattig på et herberg
i Los Angeles. Uden at være bitter.
:17:31
Jeg vil have lavet fem,
måske ti gode film.
:17:35
De vil opkalde en filmpris efter mig.
Og ved du hvad?
:17:39
Alle de forkerte vil få den.
Mens jeg skraldgriner i helvede.
:17:44
Romantisk nyttesløshed.
:17:46
- Din sande kærlighed.
- Jeg skammer mig ikke.
:17:49
Det sagde jeg heller ikke. Men du
har ret med hensyn til slutningen.
:17:54
Slå dem ihjel
og spræng det hele i luften!
:17:57
Jeg vidste,
du ville give mig ret til sidst.