:15:03
Du giver publikum tæsk, John.
:15:06
Folk går ikke i biografen
for at få en prædiken.
:15:09
- Er du medejer af filmen, Pete?
- Nej.
:15:14
Hvorfor er du så
så bekymret for publikum?
:15:17
Fordi vi er i show business, John.
:15:19
Ikke mig. Og heller ikke dig,
når vi arbejder sammen.
:15:24
Vi er nemlig guder, Pete.
:15:26
Usle små guder, der styrer livet
hos de personer, vi skaber.
:15:29
Vi afgør,
om de skal leve eller dø, -
:15:33
- afhængig af, hvad der sker
med dem i akt et, to eller tre osv.
:15:38
Og så afgør vi, om de skal leve.
:15:41
Og sådan når vi frem til slutningen.
:15:44
Det siger du, John.
Men jeg siger, jeg er en flink gud.
:15:48
Jeg siger, de skal leve,
fordi de har gennemgået så meget.
:15:52
Verden behøver ikke være
et håbløst, forfærdeligt sted, John.
:15:57
Vi er ikke alle dømt
til at dø af radiumforgiftning.
:16:01
Måske tager jeg fejl...
:16:05
... men det er det,
der gør mig til en flink gud.
:16:07
- Nej, til en loppe på en elefantrøv.
- Jeg giver fanden i din pessimisme.
:16:13
Du bliver aldrig en god
manuskriptforfatter. Ved du hvorfor?
:16:17
Nej, John. Fortæl mig det.
:16:19
Fordi du lader dig styre
af 85 millioner popcornspisere.
:16:23
Man skal glemme,
at folk skal se filmen.
:16:26
Du sørger for, ingen ser den her.
:16:29
Måske.
Men der er to måder at leve på.
:16:33
Enten kan man krybe og skrive
deres lykkelige slutninger, -
:16:36
- lade sig fastansætte, aldrig flyve,
aldrig forlade Hollywood.
:16:42
Spare hver en cent
af dine skide penge.
:16:45
Og når du så er 50,
dør du af et hjerteslag, -
:16:48
- fordi din vildskab
har tæret dit hjertes muskler bort.
:16:52
Den anden er at lade
korthuset falde, som det vil.
:16:56
Nægt at skrive under og skæld ud
på ham, der kan myrde dig, -