1:06:09
Selvom skibet lykkeligvis var fri for rotter...
1:06:12
ramte en underlige plage passagerne.
1:06:17
Claudia og jeg lod til
at være uimodtagelige.
1:06:21
Vi holdt os for os selv...
1:06:23
dækkende over hinandens mysterium.
1:06:29
Vi nåede Middelhavet.
1:06:30
Jeg længtes efter det blå vand,
men det var sort...
1:06:34
vand ved nattetide.
1:06:36
Og hvor jeg dog led...
1:06:38
i forsøget på at genkalde farven,
jeg i min ungdom tog for givet.
1:06:48
Vi ledte i den en by efter den anden...
1:06:51
ruin efter ruin...
1:06:52
det ene land efter det andet.
1:06:54
Og vi fandt altid ingenting.
1:06:58
Jeg begyndte at tro, vi var de eneste.
1:07:03
Det var en underlig betryggende tanke.
1:07:06
For hvad kan de forbandede
have at sige til de forbandede?
1:07:12
Fandt du noget?
1:07:13
Bonderygter...
1:07:15
overtro hvad angår hvidløg...
1:07:17
kors...
1:07:18
og den gamle pæl i hjertet.
1:07:21
Men en af vores slags?
1:07:23
Ikke en lyd.
1:07:27
Er der ingen vampyrer i Transylvanien?
Ingen Grev Dracula?
1:07:31
Fiktioner, min ven.
1:07:32
Folkets historier om en vanvittig irer.
1:07:36
Paris...
1:07:37
september, 1870.
1:07:40
Byen, jeg altid havde drømt om.
1:07:43
Når alt kom til alt, var jeg kreoler,
og Paris var New Orleans' moderby.
1:07:47
Hun var enestående i sig selv.