:46:00
og snakket om det smukke vejr
og min opvækst
:46:04
men det var vel næppe det,
du ville tale med mig om.
:46:09
- Mr. Dawson...
- Jack.
:46:13
Jeg vil takke dig for det, du gjorde.
:46:16
lkke blot at du reddede mig,
men også at du var så diskret.
:46:23
Jeg ved, hvad du må tænke.
:46:28
Stakkels lille rige pige.
Hvad ved hun om elendighed ?
:46:32
Nej. Det var ikke det, jeg tænkte.
:46:36
Jeg tænkte: Hvad har dog fået den
pige til at mene, at alt håb var ude ?
:46:43
Det var det hele. Hele min verden
og menneskene i den.
:46:50
Mit liv, der bare ruller af sted foran
mig, uden atjeg kan standse det.
:46:56
Du godeste. Se den sten. Du ville
være blevet trukket til bunds.
:47:01
Der er sendt 500 indbydelser ud.
:47:04
Hele Philadelphias bedre selskab
møder op. Og imens føler jeg
:47:10
jeg står i en fyldt sal og skriger,
og ikke én kigger op.
:47:16
Elsker du ham ?
:47:19
- Hvabehar ?
- Elsker du ham ?
:47:22
- Nu er du meget uhøflig.
- Elsker du fyren ? Ja eller nej ?
:47:27
- Dette er en upassende samtale.
- Besvar spørgsmålet.
:47:36
Det er absurd. De kender ikke mig,
og jeg kender ikke Dem.
:47:42
De er ubehøvlet, grov og anmassende,
og jeg går nu
:47:46
Jack... Mr. Dawson.
Jeg ville takke Dem og har gjort det.
:47:51
- Og du har fornærmet mig.
- De fortjente det.
:47:59
- Jeg troede, du ville gå.
- Det vil jeg også.