:45:04
Vi er kongelige, Rose.
:45:10
Der er ikke den ting,
jeg ikke kunne give dig.
:45:13
Der er ikke den ting,
jeg ville nægte dig
:45:16
hvis du ville lade
være med at afvise mig.
:45:22
Luk mig ind i dit hjerte, Rose.
:45:39
Jeg har været alene, siden jeg var 15.
Siden mine forældre døde.
:45:44
Jeg havde ingen slægtninge
i den del af landet
:45:48
så jeg drog bort
og har ikke været hjemme siden.
:45:51
Jeg er som et blad,
der blæser i vinden.
:45:56
Nu har vi spadseret halvanden
kilometer her på bådedækket
:46:00
og snakket om det smukke vejr
og min opvækst
:46:04
men det var vel næppe det,
du ville tale med mig om.
:46:09
- Mr. Dawson...
- Jack.
:46:13
Jeg vil takke dig for det, du gjorde.
:46:16
lkke blot at du reddede mig,
men også at du var så diskret.
:46:23
Jeg ved, hvad du må tænke.
:46:28
Stakkels lille rige pige.
Hvad ved hun om elendighed ?
:46:32
Nej. Det var ikke det, jeg tænkte.
:46:36
Jeg tænkte: Hvad har dog fået den
pige til at mene, at alt håb var ude ?
:46:43
Det var det hele. Hele min verden
og menneskene i den.
:46:50
Mit liv, der bare ruller af sted foran
mig, uden atjeg kan standse det.
:46:56
Du godeste. Se den sten. Du ville
være blevet trukket til bunds.