1:08:00
En af dem.
1:08:03
Han var klædt som afrydder.
1:08:06
Så din far ham også?
1:08:08
Nej. Jeg vidste,
der var noget galt med ham.
1:08:11
- Hvorfor, Paul?
- Bukserne. De var for pæne.
1:08:17
- Så han gik hen til bordet.
- Jeg kiggede på ham hele tiden.
1:08:21
Sagde du noget?
1:08:25
Nej.
1:08:28
Far var så vred på mig.
Jeg kunne ikke sige noget.
1:08:31
Og du var vred på ham.
1:08:34
- Hvad skete der så?
- Jeg opdagede aldrig den anden.
1:08:39
Og du bebrejder dig selv?
1:08:42
- Jeg kunne have reddet ham.
- Men du var vred på ham.
1:08:45
- Jeg burde have sagt noget.
- Du kunne ikke have reddet ham.
1:08:50
Jeg dræbte ham. . .
1:08:53
Du dræbte ham ikke, Paul.
1:08:55
Du var vred på ham,
men du dræbte ham ikke.
1:08:57
Jeg lod ham bare dø. . . !
1:09:01
Jeg lod ham dø!
1:09:06
Jeg lod ham dø, og jeg kunne ikke
engang tage afsked med ham!
1:09:13
Hvorfor gør du det så ikke nu, Paul?
1:09:16
Hvis han var her,
hvad ville du så sige til ham?
1:09:19
- Jeg kan ikke. . .
- Sig det til ham.
1:09:23
Jeg vil gerne sige, at. . .
Far, det må du undskylde.
1:09:30
Undskyld. . . !
1:09:33
Undskyld, far!
1:09:35
Undskyld. . .Jeg lod ham dø.
1:09:39
Undskyld, far.
1:09:44
Gudfader.
Staklen er helt fra snøvsen.
1:09:48
Hvorfor nakker han ham ikke bare?
Det er pinligt sådan at stå her.