1:53:00
Det ved du da, Marge.
1:53:05
Det er det, der er så ironisk.
Jeg elskede dig.
1:53:09
Det kan jeg lige så godt fortælle dig.
1:53:12
Måske virker det skørt at sige det nu.
Så bare ...
1:53:15
... skriv det ned på en lap papir
og gem den til en regnvejrsdag.
1:53:19
Tom elsker mig.
1:53:23
- Hvorfor har du Dickies ringe?
- Han gav dem til mig.
1:53:27
- Hvorfor? Hvornår?
- Har du da slet ikke hørt efter?
1:53:32
- Jeg tror ikke på dig.
- Det er alt sammen sandt.
1:53:36
Jeg tror ikke på et eneste ord,
du har sagt.
1:53:42
Du ryster jo, Marge.
Se dig lige.
1:53:46
Må jeg holde om dig?
Vil du lade mig holde om dig?
1:53:54
- Hvad sker der her?
- Få mig ud herfra!
1:53:58
Tom, er der sket dig noget?
1:54:03
Prøv du at tale med hende.
1:54:08
- Jeg giver op.
- Fortæl mig, hvad der sker.
1:54:12
Hvad har jeg nogensinde gjort hende?
1:54:14
Få hende til at nævne én ting,
jeg har gjort mod hende.
1:54:17
Du må ikke være vred på hende.
1:54:20
Hun er forvirret
og har brug for en syndebuk.
1:54:23
Så hun giver dig skylden.
Jeg tager hjem og taler med hende.
1:54:27
Og du skulle enten få dig en
barbermaskine eller anlægge dig skæg.
1:54:45
- Er mr. Greenleaf her?
- Mr. Ripley?
1:54:49
Jeg er Alvin MacCarron.
1:54:53
Det ved jeg ikke.
Men jeg er helt sikker.
1:54:56
Der er kvindelig intuition,
og så er der fakta.