:16:01
Jeg blev droppet.
:16:04
Ham musikeren, Michael.
Han droppede mig.
:16:10
Hvad med dig og Betty?
:16:12
- Jeg vil ikke snakke om det.
- Jeg fortalte da om mit forhold.
:16:16
- Dit kan da ikke have været værre.
- Hvorfor vil du vide det?
:16:20
- Elendighed søger mage.
- Nej. Du bruger det bare imod mig.
:16:26
Det ville jeg måske have gjort før,
men jeg har forandret mig.
:16:29
Jeg har ar på sjælen
og betragter livet helt anderledes.
:16:38
- Du havde ret.
- Det var den store afstand.
:16:41
Men jeg havde det fint med det.
Jeg tog derop, hun kom herned.
:16:45
Hvis jeg havde lovet at ringe,
gjorde jeg det uanset hvad.
:16:50
Hvis jeg lovede at være hjemme,
så hun kunne ringe, så var jeg hjemme.
:16:54
Jeg elskede hende,
så det virkede ikke anstrengende.
:16:58
- Men det syntes hun, ikke?
- Jo.
:17:03
En weekend, jeg var deroppe,
stod vi og kyssede hinanden farvel.
:17:07
Så kom hendes veninde med sin kæreste.
De havde vasketøj i armene.
:17:12
Betty begyndte at græde.
Jeg spurgte: "Hvad er der galt?"
:17:16
- Og så sagde hun:
- Vi vasker aldrig tøj sammen.
:17:20
Hun havde ret. Vi vaskede aldrig
tøj sammen, og det var så det.
:17:25
Slog I op på grund af vasketøj?
Jeg får det vasket ude i byen.
:17:30
Det var ikke vasketøjet i sig selv.
:17:33
Det var alle de ting,
som kærester burde gøre sammen.
:17:36
Vi havde ikke tid til det.
Det kunne hun ikke klare.
:17:40
- Hvorfor flyttede hun derop?
- Hun fik et legat.
:17:43
- Hvorfor flyttede hun ikke herned?
- Legatet.
:17:46
- Var det derfor?
- Hun ville mere, end jeg formåede.
:17:50
- Hold da op.
- Så var der også alle de små ting.
:17:53
For mange små forskelle
gør et forhold umuligt.
:17:57
Michael og jeg var aldrig enige.
Det var det gode ved vores forhold.