:06:05
Dette er Li Mu Bais personlige sværd.
:06:08
En stor helts våben.
Han er den eneste, der er værdig at bære det.
:06:14
Det er for fornem en gave. Jeg kan ikke modtage det.
:06:20
Hr. Te, det har bragt ham lige så megen sorg som hæder.
:06:23
Hjælp ham til at lægge disse sorger bag sig,
så han kan komme videre.
:06:30
Godt da. Jeg vil være sværdets vogter.
:06:36
- Guvernør Yu er kommet.
- Jeg må klæde om.
:06:40
De har altid været så god mod Li Mu Bai og mig. Vi takker Dem.
:06:45
Vær dog ikke så formel. Du bliver i nat som min gæst.
:06:51
Shu Lien... Sig mig noget -
:06:55
- og tilgiv, at jeg snager. Din far var en nær ven af mig -
:07:00
- og jeg betragter dig som min egen datter.
:07:04
Ja, hr. Te, hvad?
:07:06
Li Mu Bai giver afkald på sit sværd og livet som kriger.
:07:11
Måske prøver han at fortælle dig noget?
:07:15
Det ved jeg ikke.
:07:18
Jeg har altid vidst, hvad I følte for hinanden. Alle de år...
:07:23
I burde være modige nok til at indrømme det overfor hinanden.
:07:28
I spilder værdifuld tid.
:07:32
Li Mu Bai og jeg er ikke kujoner.
:07:38
Når det drejer sig om følelser -
:07:41
- kan selv store helte være fjolser.
:07:45
Lad mig vide, om Li Mu Bai er mere åben, når I ses igen.
:07:50
Så skal jeg sige ham et par borgerlige ord!