:07:00
- og jeg betragter dig som min egen datter.
:07:04
Ja, hr. Te, hvad?
:07:06
Li Mu Bai giver afkald på sit sværd og livet som kriger.
:07:11
Måske prøver han at fortælle dig noget?
:07:15
Det ved jeg ikke.
:07:18
Jeg har altid vidst, hvad I følte for hinanden. Alle de år...
:07:23
I burde være modige nok til at indrømme det overfor hinanden.
:07:28
I spilder værdifuld tid.
:07:32
Li Mu Bai og jeg er ikke kujoner.
:07:38
Når det drejer sig om følelser -
:07:41
- kan selv store helte være fjolser.
:07:45
Lad mig vide, om Li Mu Bai er mere åben, når I ses igen.
:07:50
Så skal jeg sige ham et par borgerlige ord!
:08:01
Hr. Te sagde, De skulle efterlade sværdet her.
:08:09
Hvem er De?
:08:15
Jeg er jeres gæst i dag. Jeg er guvernør Yus datter.
:08:20
Det er hr. Tes arbejdsværelse. Og De skal...?
:08:23
Jeg ledte bare efter en stilfærdig krog.
:08:28
Jeg er hr. Tes førstetjener.
Og dette er en anden af vores gæster.
:08:44
Det er tungt af så tyndt et stykke metal at være.
:08:47
Bladet er ikke af almindeligt metal.
Og sværdet er det letteste våben.
:08:53
- De er ikke vant til at håndtere det.
- Jeg har ellers stor øvelse.
:08:59
Da jeg var barn, boede en deling soldater hos os.