:52:03
- og bristefærdige af creme.
:52:09
- Har du andet med, jeg kan nippe til?
- Du må ikke, Donatien...
:52:14
Fortæl. Hvilke andre godbidder?
:52:17
Du skulle skamme dig.
:52:20
For helvede, kvinde.
Karameller!
:52:24
Vil du have, at jeg skal sidde
og fylde mig med søde sager, -
:52:28
- når det, jeg har brug for,
er nogle få fjerpenne?
:52:33
- Eller et glas blæk, måske?
- Tilgiv mig.
:52:37
Forstår du det ikke?
Jeg er blevet voldtaget.
:52:41
- Langt værre end nogen romanfigur.
- Hvor skulle jeg vide det fra?
:52:45
Skulle jeg have skrevet et brev?
Med hvad, min enfoldige brud?
:52:50
Jeg beder dig som din hustru,
din eneste forbundsfælle:
:52:54
Hold op med at ture frem.
:52:56
- Skal du prædike for mig?
- At udstille din afvigelse?
:53:00
- De har fået dig til det her.
- Opnå i stedet doktorens gunst.
:53:04
Jeg burde snitte mit navn i hans ryg
og strø salt i såret.
:53:10
Du kan føle dig tryg her
omgivet af murede vægge.
:53:15
Mit fængsel er langt grummere.
Det har ingen vægge.
:53:19
Hvor jeg end viser mig, peger folk.
I operaen piber de efter mig.
:53:24
Præsten ville ikke lade mig skrifte,
da jeg allerede var fordømt.
:53:28
- Skal jeg lide for dine synder?
- Det er vel martyrens skæbne.
:53:34
Giv mig min anonymitet tilbage.
Lad mig blive usynlig igen.
:53:38
Har du forsøgt at få mig løsladt?
Skrevet til domstolen?
:53:44
- Søgt audiens hos kejseren?
- Han vil ikke se mig.
:53:48
Det er praktisk
at have sin mand låst inde.
:53:50
Så slipper du for at løfte op
i skørterne og åbne munden, -
:53:54
- så jeg kan få den nydelse,
der er at hente der.
:53:57
Du er ikke min hustru.
Du er en af mine fangevogtere.