1:23:01
Mr. Lisbon fik solgt huset
til et ungt par fra Boston.
1:23:07
Vi tog selvfølgelig de familiefotos,
der blev smidt i skraldespanden.
1:23:14
Til sidst sad vi med en masse brikker,
men der kom altid til at mangle noget.
1:23:19
Sært udformet tomhed
kortlagt af de ting, der omgav den.
1:23:23
Som lande, hvis navne vi ikke kendte.
1:23:28
Det, der blev hængende omkring dem,
var ikke liv, -
1:23:32
- men den mest ligegyldige liste
over jordiske kendsgerninger.
1:23:37
Et ur, der tikkede på væggen.
1:23:41
Et dunkelt værelse ved middagstid.
1:23:44
Og det oprørende ved en person,
der udelukkende tænkte på sig selv.
1:23:53
Vi gjorde et umuligt forsøg på
at glemme dem.
1:24:03
Det gik nemmere for vores forældre.
1:24:06
De vendte tilbage til deres
tenniskampe og cocktailparties, -
1:24:10
- som om de havde set det hele før.
1:24:13
Det var blevet sommer igen.
1:24:15
Det var over et år siden,
Cecilia havde skåret sig -
1:24:18
- og spredt giften i luften.
1:24:21
Et udslip fra fabrikken -
1:24:24
- frembragte et lag af alger i sumpen,
så en ækel stank fyldte luften -
1:24:28
- og krøb ind i de fornemme villaer.
1:24:32
Afgangsklasserne klynkede over,
at alle ville huske året for stanken.
1:24:38
Men familien O`Connor fik
den geniale ide -
1:24:41
- at give datterens studenterfest
et tema: kvælning.
1:24:46
Som alle andre
havde også de glemt Lisbon-søstrene.
1:24:52
Han ville få et hjertestop.