:18:02
Her er en kopi af hans kørekort
og registreringsattest med billede.
:18:06
- Er du sikker på, at du vil have det?
- Har jeg sagt, hvad han har gjort?
:18:10
- Så behøver du ikke spørge.
- Du vil ikke kunne huske din hævn.
:18:14
- Du vil ikke vide, at det skete.
- Min kone skal hævnes.
:18:18
Det er lige meget, om jeg ved det.
At der er ting, jeg ikke kan huske, -
:18:22
- gør ikke
mine handlinger meningsløse.
:18:24
Verden forsvinder ikke bare,
fordi man lukker øjnene, vel?
:18:28
Jeg kan tage et billede, så jeg kan
huske det. Eller få en tatovering til.
:18:37
Fortæl om hende igen.
:18:41
- Hvorfor?
- Fordi du kan lide at huske hende.
:18:46
Hun var smuk.
:18:50
- For mig var hun fuldkommen.
- Nej, du skal ikke bare recitere.
:18:55
Luk øjnene og husk hende.
:19:10
Man kan mærke detaljerne.
:19:14
De småting,
man aldrig fik sat ord på.
:19:21
Og man kan mærke disse ekstreme
øjeblikke. Også selv om man ikke vil.
:19:29
Når man stykker det sammen,
får man fornemmelsen af en person.
:19:35
Nok til, at man ved,
hvor meget man savner dem.
:19:42
Og hvor meget man hader
det menneske, der tog dem fra én.
:19:54
Jeg har tilføjet en adresse.
Måske kan det give noget.
:19:59
Et forladt sted uden for byen. En fyr,
jeg kendte, lavede handler derude.