:03:03
Jeg går nu.
Jeg er lidt optaget, ikke?
:03:08
Det var i 1981. Jeg havde lukket
mig inde på et hotel i New York.
:03:14
Et Phoenixhotel.
:03:16
Jeg var rædselsslagen for alt.
Skamfuld over mit liv.
:03:24
Indtil jeg endelig indså,
at min redning måske lå -
:03:28
- i usminket at skrive alt ned
om mit forspildte liv.
:03:31
Måske kunne det blive
en advarende beretning.
:03:35
Måske kunne det hjælpe mig
til at forstå hvorfor.
:03:38
Som 11-årig havde jeg en oplevelse
med min søsters veninde Tuvia, -
:03:44
- som gjorde
et uudsletteligt indtryk.
:03:50
- Vil du slikke den?
- Næ, hvorfor skulle jeg det?
:03:54
Den smager af jordbær.
Min søster siger, du elsker jordbær.
:03:59
Jeg hader jordbær.
:04:01
Den smager virkelig
som en jordbærslikkepind.
:04:04
- Det passer ikke.
- Det vil jeg vædde på.
:04:09
Jeg vil vædde en dollar.
:04:13
Tuvia, min første kærlighed.
Måske mit livs vendepunkt.
:04:21
Det frastødende ved mit køn slået
fast af en pubertetspiges smagsløg.
:04:30
Jeg kom ind i en nedadgående
spiral af liderlighed -
:04:34
- på evig fissejagt.
:04:40
Jeg gik kun op i at bolle,
at få suttet pik -
:04:43
- og at bilde mig selv ind,
at under de rette omstændigheder -
:04:48
- ville alverdens Tuvia'er
begære mig, som jeg begærede dem.
:04:54
Jeg ville bare elskes.