:48:05
På hver fase af denne katastrofe,
der var meget tæt på...
:48:08
at blive
en meget større katastrofe...
:48:10
gjorde officererne og besætningen
hvad der skulle gøres.
:48:14
Syv er nu døde...
:48:16
og ingen ved
hvor mange flere, der dør...
:48:18
eller hvor hurtigt.
:48:21
Dette er mændene, der vendte hjem
for at blive forhørt...
:48:23
som om en forbrydelse
var blevet begået...
:48:26
udspurgt selv under behandling
for radioaktiv bestråling...
:48:30
Låst inde og nægtet adgang
til koner og familie.
:48:35
Men de og deres kammerater
reddede K-19.
:48:39
Og måske... kun måske,
reddede de også jer.
:48:43
Tak, Kaptajn Polenin.
:48:45
- En ting til.
- Tak.
:48:48
Ingen kaptajn i Sovjets flåde har nogensinde
stået overfor disse beslutninger--
:48:53
Bådens skæbne, besætningen...
:48:56
verdens skæbne...
:48:59
afgørelsen lå i hans hånd.
:49:03
Flåden er mit liv.
:49:07
Og en ting ved jeg, der kan
kun være en kaptajn på et skib.
:49:12
Byrden ligger
på hans skuldre...
:49:15
og kun hans.
:49:23
Ingen af jer--
:49:25
Ingen af jer har ret til
at dømme Kaptajn Vostrikov.
:49:30
I var der ikke.
Jeg var.
:49:34
Han var vores kaptajn.
:49:38
Han var min kaptajn.
:49:48
Og det vil være en ære...
:49:51
at sejle under hans
kommando igen.