:03:00
Da jeg kom hjem, skulle jeg
stadig have nogle vafler, men . . .
:03:04
. . . det står stadig i skyggen
af Carls succes.
:03:07
Jeg mener, her har vi en fyr, der må
leve med navnet Carl Junior, ikke?
:03:11
Han kan aldrig træde ud af sin fars
skygge. Den oprindelige Carl.
:03:16
Mon din trøstespisning skyldes,
at du tror, du myrdede din mor?
:03:20
At du æder dig selv ihjel som straf?
:03:23
- Du tror, du myrdede hende, ikke?
- Det har jeg aldrig sagt.
:03:28
Hun kaldte på dig fra den store seng.
Hun havde ondt i brystet.
:03:33
Det har jeg aldrig fortalt!
Hvordan ved du det?
:03:36
Hun tryglede dig om
at ringe efter hjælp.
:03:39
- Men hun råbte jo altid på dig, ikke?
- Hvordan kan du vide, hvad der skete?
:03:45
Hvordan?
:03:49
Det er lige meget. Men du må
holde op med at bebrejde dig selv.
:03:54
Ellers ender det med,
at du æder dig ihjel.
:03:58
Du kigger ind i mit hoved!
Det må du ikke! Lad være!
:04:02
- Du behøver ikke gøre det.
- Lad mig være!
:04:07
Det var ikke din skyld.
:04:54
Jonesy?