:00:01
- Er du læge?
- Ja.
:00:03
Hvad er der galt med hende?
:00:04
- Hun skal nok klare den.
- Hvordan ved du det, du har ikke kigget på hende.
:00:06
- Slap nu af.
- Hun kollapsede bare, mens hun åbnede sin post.
:00:09
- Vær venlig at tage plads i venteværelset.
- Jeg ved ikke hvad der er galt.
:00:11
- Er der en læge..
- Hun skal nok klare den.
:00:13
- Vent her. Professor!
- Jeg bliver nødt til at gå med hende.
:00:15
Vil du arresteres igen?
:00:20
- Hvordan ved du hvem jeg er?
- Jeg ser nyheder.
:00:23
Sæt dig så hen og vent.
:00:59
- Hvordan går det?
- Fint, hvordan har Constance det?
:01:01
Sover.
Mr. Gale, en leukæmi patients tilstand..
:01:05
- .. er meget modtagelig over for stress.
- Hvad? Hvad?
:01:09
Constance sygdom kræver
megen regelmæssighed.
:01:16
Har Constance leukæmi?
:01:19
Vidste du ikke det?
:01:23
Vent. Vent.
:01:29
Nej, det gjorde jeg ikke.
:01:39
Det er sjov så egoistiske
vi kan være, ikke?
:01:44
Da jeg første gang hørte, at Constance var
ved at dø, var jeg så vred på hende.
:01:50
Jeg tænkte,
"Hvordan kan du gøre det mod mig?"
:01:52
Du ved hvor svært det er for mig,
at have brug for andre mennesker.
:01:57
Hvorfor havde hun ikke sagt noget?