1:11:01
Alexander den Store!
1:11:04
Husk at hente mig til Babylon,
som du har lovet.
1:11:08
For de ved,
at hvis de gør dig fortræd, -
1:11:11
- får de min vrede at føle,
selveste Babylons dronning.
1:11:16
Hun stiller store krav for
de ni måneders ophold i livmoderen.
1:11:20
Få hende dog bragt hertil
Det vil glæde hende sådan
1:11:24
Glæde? Jeg er
hendes drømmes splintrede spejl.
1:11:31
Bliv hos mig i nat, Hefaistion.
1:11:40
Jeg bader selv
Tak, Bagoas.
1:12:01
Generalerne er bekymrede
over din besættelse af Dareios.
1:12:05
De siger, at det aldrig var meningen,
at du skulle være konge af Asien
1:12:10
De vil hjem nu, belæsset med guld
1:12:12
Men jeg har set fremtiden.
Jeg læser den i tusinder af ansigter
1:12:17
Disse mennesker ønsker...
har brug for forandring
1:12:23
- Aristoteles tog fejl af dem
- Hvordan?
1:12:27
Se på de folk, vi har besejret
De begraver ikke deres døde.
1:12:32
De knuser deres fjenders kranier.
De parrer sig i al offentlighed
1:12:37
Hvad kan de tænke eller skrive,
når ingen af dem kan læse?
1:12:42
Men som Alexanders hær drager de
ud til egne, de end ikke drømte om
1:12:47
De kan blive krigere
eller arbejde i byerne
1:12:50
Alle Alexandriaerne,
lige fra Egypten til det yderste hav
1:12:54
Vi kan knytte disse lande sammen,
Hefaistion. Og deres indbyggere.
1:12:58
Man siger, at Alexandriaerne
er blevet Alexanders forlængede arm