Alexander

1:10:01

Og din ven Ptolemaios.

1:10:03

Vogt dig for dem, der tænker meget.
De forblinder sig selv.

1:10:11

Kun Hefaistion vil jeg udelade.

1:10:15

Men du har gjort dem alle rige, -

1:10:17

- mens din mor
og du selv må leve i armod.

1:10:24

Hvorfor stoler du aldrig på mig?

1:10:27

Kun et dystert sind som mit kender
hjertets dunkle hemmeligheder.

1:10:32

For de er dunkle, Alexander

1:10:35

Meget dunkle
Men i dig, -

1:10:39

- du søn af Zeus,
findes verdens lys.

1:10:45

Dine frænder er blot skygger
i underverdenen, -

1:10:48

- mens dit navn skal leve
for evigt i historien.

1:10:51

Som ungdommens klareste lys
Evigt ung og evigt inspirerende.

1:10:57

Der bliver aldrig
en anden Alexander som dig.

1:11:01

Alexander den Store!

1:11:04

Husk at hente mig til Babylon,
som du har lovet.

1:11:08

For de ved,
at hvis de gør dig fortræd, -

1:11:11

- får de min vrede at føle,
selveste Babylons dronning.

1:11:16

Hun stiller store krav for
de ni måneders ophold i livmoderen.

1:11:20

Få hende dog bragt hertil
Det vil glæde hende sådan

1:11:24

Glæde? Jeg er
hendes drømmes splintrede spejl.

1:11:31

Bliv hos mig i nat, Hefaistion.

1:11:40

Jeg bader selv
Tak, Bagoas.