:23:05
Liz og Martha støtter mig i,
at jeg må give dig en lærestreg.
:23:10
Jeg tror på opdragelse.
:23:17
Det er nok en mindre forbrydelse at
smadre dem, end at have lavet dem.
:23:24
Vera, jeg lærte Deres børn...
- Hvad?
:23:28
Kan De huske, hvor glad De var, -
:23:31
- da jeg lærte Deres børn om den
stoiske and, og de endelig forstod?
:23:39
Ja, for dét vil jeg vise mildhed.
Jeg vil smadre to figurer først.
:23:48
Og hvis du kan bevise
din viden om den stoiske and -
:23:55
- ved ikke at græde, -
:23:58
- så stopper jeg.
forstår du det?
:24:15
Grace havde i sit liv faet stor
øvelse i at styre sine følelser -
:24:20
- og ville aldrig havde troet, det
skulle være svært at styre dem nu.
:24:25
Men da porcelænet
blev pulveriseret, -
:24:28
- var det som menneskevæv,
der blev smadret.
:24:34
Figurerne var produktet af mødet
mellem byen og hende.
:24:38
De var beviset på, hendes lidelser
trods alt havde skabt noget af værdi.
:24:46
Grace kunne ikke klare mere.
:24:49
For første gang siden
sin barndom græd hun.