Dogville

1:16:02

- og blive sin fars
medsammensvorne.

1:16:05

Hun behøvede ikke gå en tur for at
overveje sit svar endnu engang, -

1:16:11

- selvom forskellen på folkene
derhjemme og beboerne i Dogville -

1:16:16

- var noget mindre,
end hun havde ventet.

1:16:20

Grace så på stikkelsbærbuskene,
så sårbare i mørket.

1:16:25

Hvis man ikke gjorde dem fortræd,
ville de komme igen til foråret.

1:16:32

Til sommer ville de endnu
engang bugne af bær, -

1:16:37

- som smagte så vidunderligt i
tærter. Især med kanel.

1:16:43

Grace så på de skræmte ansigter,
der fulgte hende bag vinduerne, -

1:16:48

- og skammede sig over
at være skyld i den frygt.

1:16:53

Hvordan kunne hun nogensinde
hade dem for deres svaghed?

1:16:59

Hun ville sikkert have gjort det
samme, hvis hun havde boet her, -

1:17:04

- for nu, som hendes far sagde,
at male dem efter sin egen alen.

1:17:09

Ville hun ærligt talt ikke have gjort
som Chuck og Vera og Ben -

1:17:15

- og fru Henson og Tom
og alle de andre i husene?

1:17:25

Grace tænkte efter, og i det samme
gled skyerne væk fra manen.

1:17:39

Dogville gennemgik endnu ét
af de små skift i lyset.

1:17:56

Det var som om, lyset,
der før havde været så nådigt, -